Skip to main content Skip to footer

Hospicedag 2025

 

Nedenstående arrangement blev afholdt d. 10. september. Idet der var overvældende interesse for at deltage, påtænker vi at gennemføre arrangementet igen.

Via kontaktformularen nedenfor, kan du/I skrive dig/jer på venteliste til næste gang det afholdes. Står man på venteliste, får man invitationen tilsendt førend der åbnes for øvrig offentlig tilmelding.

Vi arbejder på at finde en dato i starten af 2026.

 


Hvert år afholdes National Hospicedag i Danmark med det formål at udbrede kendskabet til Hospicearbejdet. Det være sig det helt konkrete daglige arbejde på et Hospice, men også Hospices placering i samfundet og i den palliative medicin som sådan.

 

I år har vi været så heldige, at Hospice Vangen i Nørresundby har rakt ud til os, og derfor kan Foreningen for Etablering af Hospice Thy afholde sin første Hospicedag nogensinde!

 

Hospice Vangen stiller en hospicesygeplejerske til rådighed i tre timer, som vil holde oplægget "Hjælp i den sidste tid - folkeoplysning om døden" 

 

Formålet med kurset er at give folkeoplysning og viden om den sidste del af livet, om døden og tiden derefter. Følgende emner berøres:

 

  • Fakta om døden
  • Hvad er palliation
  • Helhedssyn på lidelse og smerte
  • Når døden nærmer sig - dødsprocessen
  • Det praktiske, om at sørge, børn og døden.

 

Det sker d. 10. september kl. 16.00-19.00 og afholdes i Net IPs lokaler, Uglevej 3, 7700 Thisted.

 

Der er maksimalt plads til 100 tilhørere hvorfor deltagelse kræver tilmelding via nedenstående formular. Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet. Når pladserne er fyldt, lukkes tilmeldingen.

 

Foreningen for Etablering af Hospice Thy vil være vært ved lidt at drikke og en let anretning ligesom der vil være kaffe og the.

 

Vel mødt til alle (100) interesserede!

Tilmelding til venteliste - Hospicedag 2025

Du kan gøre en stor forskel

Bak op om foreningens arbejde


Vil du hjælpe os i vores arbejde for etablering af et hospice i Thy?
Så tager vi gerne imod dit bidrag - stort eller lille. Du kan bidrage med et kontant beløb og/eller ved at melde dig ind i støtteforeningen.