Skip to main content Skip to footer

Handelsbetingelser og Privatlivspolitk

Handelsbetingelser for Foreningen for Etablering af Hospice Thy

Foreningen for Etablering af Hospice Thy
Vestergade 13, 1. (C/O Byg&Brand)
7700 Thisted
E-mail: info@hospicethy.dk
CVR: 44714140

Generelt

Foreningen for Etablering af Hospice Thy stiller medlemskab til rådighed på https://www.hospicethy.dk. Vilkårene er gældende mellem det enkelte medlem og Foreningen for Etablering af Hospice Thy.

Disse vilkår og betingelser for brug gælder for aftaler mellem Foreningen for Etablering af Hospice Thy og én fysisk person eller én CVR-registreret virksomhed (herefter “Medlemmet”) vedrørende medlemskabet. Kun personer, der er 18 år eller ældre og bor i Danmark, kan indgå en aftale med Foreningen for Etablering af Hospice Thy vedrørende medlemskab.

Disse Betingelser udgør samlet den aftale, der er gældende mellem Medlemmet og Foreningen for Etablering af Hospice Thy.

For at kunne melde sig ind, skal Medlemmet læse og acceptere handelsbetingelserne.

Ydelsens omfang

Medlemskabet støtter foreningens arbejde jævnfør dennes formål, som kan ses på hjemmesiden. Ved indmeldelse er Medlemmet stemmeberettiget til foreningens generalforsamling – se vedtægter på hjemmesiden.

Registrering og brugeradgang

Medlemmet er ansvarligt for at sikre, at de angivne oplysninger er korrekte på registreringstidspunktet. Ved registrering må Medlemmet kun give oplysninger vedrørende egne forhold således at medlemskabet er personligt. Det er ikke tilladt at indmelde på andres vegne.

Betaling

Kontingentet skal betales i henhold til de til enhver tid gældende kontingentsatser, der er tilgængelig på hjemmesiden.

Betaling for medlemskabet sker ved indmeldelse og herefter én gang årligt.

Medlemmet skal udføre betalingen for medlemskabet via de af Foreningen for Etablering af Hospice Thy tilbudte betalingsmetoder, som fremgår af kontingentopkrævningen.

Tilpasninger og ændringer

Kontingentsatserne fastsættes ved den årlige generalforsamling. Eventuelle ændringer skal meddeles Medlemmet via hjemmesiden så hurtigt som muligt efter generalforsamlingens beslutning – typisk i form af referat fra generalforsamlingen - dog senest tredive (30) dage efter denne. I tilfælde af sådanne ændringer er Medlemmet berettiget til at opsige medlemskabet med omgående virkning. Hvis Medlemmet ikke opsiger medlemskabet før ændringen træder i kraft, skal det betragtes som accept af ændringen. Den nye sats fremgår af næste opkrævning.
Ændringer, der er til åbenbar fordel for Medlemmet, gælder med det samme uden opsigelsesret for Medlemmet.

Udmelding af foreningen

Opsigelse af medlemskabet kan ske til enhver tid. Et eventuelt restbeløb (svarende til en brøkdel af det indbetalte kontingent) refunderes IKKE ved udmeldelse. For at opsige sin aftale skal medlemmet kontakte Foreningen for Etablering af Hospice Thy via info@hospicethy.dk med meddelelse herom.
At undlade at betale kontingent i forbindelse med opkrævning tolkes IKKE som ønske om udmeldelse.

Betaling

Foreningen for Etablering af Hospice Thy modtager betaling ved bankoverførsel eller FI-kort. Oplysninger herom fremgår af fremsendt faktura.

Alle beløb på hjemmesiden er eksklusiv moms idet kontingent til en frivillig forening er fritaget herfor.
Hjemmesiden bruger alene Danske Kroner (DKK) som valuta.

Fortrydelsesret

Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret på tegning af medlemskab. Den 14 dags periode starter den dag betalingen er modtaget.

Ønske om fortrydelse skal meddeles os senest 14 efter betalingsdatoen. Ønske om brug af fortrydelsesret skal gives sendes på mail info@hospicethy.dk. I meddelelsen skal der gøres tydeligt opmærksom på dit ønske om brugen af fortrydelsesret og der skal oplyses fulde navn, email, telefonnummer samt registrerings- og kontonummer som beløbet ønskes udbetalt til. 100% af beløbet refunderes.

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores medlemskartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger. Sletning fra kartoteket vil samtidig betyde udmeldelse af foreningen.

For at du kan indgå aftale med Foreningen for Etablering af Hospice Thy, har vi brug for følgende oplysninger:
. Navn
. Telefonnummer
. E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne oprette medlemskabet.

Personoplysningerne registreres hos Foreningen for Etablering af Hospice Thy og opbevares så længe medlemskabet er aktivt. Ved udmeldelse, brug af fortrydelsesretten eller ved foreningens ophør slettes samtlige af medlemmets oplysninger fra medlemskartoteket.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Det er alene formanden og kasseren for Foreningen for Etablering af Hospice Thy, der har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige i Foreningen for Etablering af Hospice Thy er: Kasseren (se hjemmesiden)

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Foreningen for Etablering af Hospice Thy har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til info@hospicethy.dk.

Cookies
På https://www.hospicethy.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Klagemuligheder

Eventuelle uoverensstemmelser eller tvister søges løst i mindelighed og jævnfør gældende lovgivning.

Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@hospicethy.dk

 

Du kan gøre en stor forskel

Bak op om foreningens arbejde


Vil du hjælpe os i vores arbejde for etablering af et hospice i Thy?
Så tager vi gerne imod dit bidrag - stort eller lille. Du kan bidrage med et kontant beløb og/eller ved at melde dig ind i støtteforeningen.